Hverdagsliv i vuggestuen

 

Velkommen i vuggestuen i Sødal Børnehus, Rødding.

 

Praktiske oplysninger:

Vores adresse er Ingstrupvej 53, 8830 Tjele.

Vuggestuens mobilnummer er 21268559.

Vores åbningstider er mandag til torsdag 6.25-16.40 og fredag 6.25 til 15.55.

 

Personalet i vuggestuen består af:

Mini-gruppen:

Winnie Østerlev                                       Pædagogisk assistent

Maja Vestervang Sjøgaard                      Pædagog

Kirsten Kjærgaard                                     Pædagogmedhjælper

Maxi-gruppen:

Birte Jeremiassen Bachstein Kastbjerg   Pædagog

Karen Marie Bruun Nielsen                     Pædagogisk assistent

Lotte Thordal                                            Pædagog

 

Derudover vil I kunne møde pau- eller pædagogstuderende i kortere eller længere praktikker.

 

Udetøj og skiftetøj:

Vi forventer, at barnet har skiftetøj med svarende til årstiden. Vi tilstræber at komme ud hver dag, så det er vigtigt, at I tjekker op på, at jeres barn har passende tøj med til årstiden – særligt i koldt og vådt vejr. Det er sjovt at være ude, når påklædningen er rigtig J

Jeres barn får to kasser til tøj.

Den ene bliver placeret på badeværelset over puslebordet. Den skal indeholde:

  • To sæt skiftetøj fra yderst til inderst.

  • Sutter – evt. sovedyr.

  • I vinterperioden skal her også være sovetøj. Det kan være en tyk, blød fleecedragt samt hue, vanter og futter.

I skal selv medbringe bleer til jeres barn og holde øje med, når det er tid til at supplere med nye. Bleerne lægges på hylden over puslebordet. Jeres barn bliver skiftet formiddag, middag og eftermiddag og selvfølgelig efter behov. Bleskift foregår i en rolig atmosfære, hvor der er tid til nærvær og kontakt med barnet.

Vuggestuen sørger for salve, solcreme, klude, håndklæder og hagesmække.

Den anden kasse bliver placeret på barnets rum i garderoben. Her vil vi gerne have følgende – alt efter årstiden:

  • Regntøj.

  • Termotøj.

  • Flyverdragt.

  • Hue og vanter.

  • Gummistøvler, vinterstøvler, termostøvler, sko eller sandaler.

  • Hjemmesko.

Husk navn på alt – også gerne sutterne! Det er meget vigtigt J

 

Hverdagen i vuggestuen:

Kl. 6.25

Sødal Børnehus åbner i cafeen. Der er tilbud om morgenmad frem til kl. 7.15

Kl. 6.45

1 ansat fra vuggestuen møder ind.

Kl. 7.30

Vi går ned i vuggestuen, hvor vi er i Minigruppen. Børn, der afleveres kl. 7.30 eller senere, afleveres på stuen.

Kl. 8.00

Vi deler os i Mini- og Maxigruppe mellem 8-8.30.

Kl. 8.30

Vi spiser formiddagsmad på de to stuer.

Kl. 9.00

De børn, som har behov for det, sover formiddagslur.

Kl. 9.00-11.00

Aktiviteter i de to grupper.

Kl. 11.00-12-00

Vi spiser frokost og børnene puttes, som de er færdige med at spise.

Kl. 12.00-13.30

De børn, som har sovet formiddagslur leger i minigruppen.

Kl. 13.30

Vi spiser eftermiddagsmad og de børn, som har behov for en eftermiddagslur, puttes herefter.

Kl. 13.30-16.30

Eftermiddagen går med lege og aktiviteter på stuen eller på legepladsen.

Kl. 16.30

Vuggestuens personale går hjem og resterende børn afleveres til børnehavens personale.

Kl. 16.40

Sødal Børnehus lukker. Vær opmærksom på, at vi fredag lukker kl. 15.55.

 

Madordning:

I Sødal Børnehus har vi madordning. Vi serverer alle måltider fra morgenmad til sen eftermiddagsmad. Vi har en uddannet ernæringsassistent ansat, som er ansvarlig for kosten i Sødal Børnehus. Børnene får tilbudt en sund og varieret kost og nyder godt af Dortes lækre mad. Madplanerne kan ses på børnenettet.

Børn, som skal have sutteflaske eller grød, vil blive tilbudt dette. Vuggestuen står for sutteflasker, modermælkserstatning og grød.

Børnene får tilbudt økologisk mini/letmælk eller vand til måltiderne. Børn under 1 år får tilbudt modermælkserstatning eller vand.

Vi lægger vægt på et roligt måltid med tid til nærvær. Barnet bliver guidet og opmuntret til at være selvhjulpen. Vi tilbyder mad, hvor barnet selv har mulighed for at vælge og i samværet med de andre børn og voksne får barnet lyst til at smage på forskelligt mad.

 

Fødselsdage:

Vi vil meget gerne fejre jeres barns fødselsdag i vuggestuen. Vi fejrer fødselsdage til formiddagsmaden kl. 8.30, hvis I har lyst, er I velkomne til at deltage. Man må gerne selv medbringe et lille traktement til gruppen. Her opfordrer vi til, at I undgår slik, kager og is.

 

Tidlig vuggestuestart:

Vi indkalder jer forældre til en samtale omkring opstarten i vuggestuen cirka 3-4 måneder, før barnet skal starte i vuggestuen. Her vil I får en rundvisning i huset og få praktiske informationer omkring opstarten.

Her vil I også få information om vores tilbud om legestue. I og jeres barn kan møde op tre måneder før vuggestuestart. Det giver jeres barn et kendskab til det at gå i vuggestue og vi har en rigtig god mulighed for at lære jer og jeres barn at kende.

Legestuen er hver onsdag fra 9.30-10.30.

Vi har en forventning om, at I bruger vores tilbud om legestue, da en tidlig og langsom opstart har stor betydning for barnets og forældrenes tryghed og trivsel ved opstarten i vuggestuen.

 

 

 

 

Samtaler og hverdagsdialog.

I løbet af barnets vuggestuetid vil I blive inviteret til tre samtaler med jeres kontaktpædagog. Den første samtale afholder vi efter tre måneder, hvor vi sammen vil evaluere opstarten og tale om barnets trivsel samt hvordan I, som forældre oplever vuggestuen.

Derefter holder vi en samtale, når barnet er 2,5 år og til sidst vil der være en overleveringssamtale med børnehaven i måneden op til børnehavestart.

I hverdagen er det vigtigt, at vi har en god dialog omkring jeres barn. Vi vil gerne fortælle om jeres barns oplevelser i vuggestuen og ikke mindst om jeres barns trivsel og udvikling. Det er også vigtig, at I som forældre fortæller de små ting hjemmefra. Det kunne f.eks. være, hvis barnet har sovet dårligt om natten, så er vi bedre rustet til at give barnet en god dag i vuggestuen.

 

Børnenettet:

I forbindelse med jeres barns opstart, skal I oprette jer på Børnenettet, som er Viborg Kommunes digitale platform for dagtilbud.

Her vil I modtage information fra vuggestuen omkring dagligdagen. Det er vigtigt, at I er aktive på børnenettet og at jeres oplysninger altid er opdaterede, så vi altid kan få fat på jer.

I forbindelse med sygdom eller fridage/ferie vil vi meget gerne, at I enten melder det på børnenettet eller sender os en sms.

 

Søvn i vuggestuen:

Vi tilstræber at følge barnets egen søvnrytme, da en god søvn er vigtigt for børnenes udvikling, Vi vækker derfor helst heller ikke børnene.

Vuggestuen stiller barnevogn og senere krybbe til rådighed. Vi har også dyner, puder og sengelinned, så her skal I ikke medbringe noget.

 

Pædagogik i vuggestuen:

I Sødal Børnehus arbejder vi ud fra Marte Meo principperne. Det vil sige, at vi er tydelige og positive voksne, som sætter en ramme og struktur for opgaverne samtidig med, at vi er opmærksomme på at skabe den gode kontakt til barnet.

Vi benævner børnenes initiativer og handlinger, beskæftiger barnet positivt og guider barnet i den givne situation.

Vi oplever, at Marte Meo styrker børnenes selvforståelse og giver dem en større forståelse for at være en del af en gruppe. Barnet føler sig værdifuldt og set og får mod på livet og nye udfordringer.

Vi gør meget ud af, at børnegruppen skal fungere som en helhed, men arbejder også gerne i mindre grupper, hvor vi opdeler os efter individuelle behov eller børnenes interesser. Det giver plads til nærvær og fordybelse.

Vi er et integreret hus og har derfor også mulighed for at benytte børnehavens faciliteter. Det kan være motorikrummet, værkstederne og den store legeplads.

Der sker en stor udvikling i de første tre år af et barns liv. Det betyder, at der er læring i alle de forskellige ting, som vi er optaget af dagen igennem. Dette gælder både for hverdagens rutiner, leg og planlagte aktiviteter.

 

Vi glæder os til at møde Jer og jeres barn og ser frem til et godt samarbejde.